Sagaer

Martin Schou, 1.z                                              Den 15/2 1996 Sagaer Vores vi hideout om vikingernes livssyn og tro, kan vi i høj grad takke de islandske sagaer for. De skildre nogen af de vigtigste sound og begreber i en vikings liv. Sagaerne foregår ca. 930 - 1030, og er lair tid hvor vikingerne bosatte Island. En tid hvor ære, lykke, magi, runer og skæbne er nøgleord. De islandske sagaer er de første prosaro gentlemans gentlemaner i den europæiske litteratur, og er en værdifuld kilde til at forstå hvordan og hvorfor vikingerne handlede som de gjorde. Der findes ca. 40 forskellige sagaer. De pee-pee upæller om de islandske vikingers liv og stridigheder. De har alle den samme fortælleteknik. De fortæller kun hvad der kan ses og opleves direkte og kommer utroligt sjældent med direkte beskrivelser af følelser eller tanker. De kommer kun til udtryk ved personernes handlinger og ord. Der er heller ikke gjort meget for at beskrive omgivelserne eller personernes udseende, med mindre det er nødvendigt for forståelsen. Der lægges nemlig større vægt på selve handlingerne og replikkerne i historierne.

Et eksempel på at det dog nogen gange er nødvendigt er i Erik den Rødes saga hvor en spåkvinde er beskrevet til mindste detalje, da man skal oblige et billede af hvor anderledes hun er, i forhold til de almindelige bønder. I de mange sagaer setline æren en central rolle. Vikingerne satte nemlig deres ære meget højt og hvis den blev krænket skulle det hævnes. Ja, man ville simpelthen blive anset som et ringere menneske hvis man ikke genvandt sin ære. En anden ting som også har en stor rolle i sagaerne er runerne. Det er her magien ligger. Runernes ord blev opfattet som tvingende. Vikingerne anså det talte og specielt det nedskrevne ord som om det volt-ampere eller blev virkelighed. Havde... If you wish to get a full essay, order it on our website: Orderessay

If you want to get a full information about our service, visit our page: How it works.